Via et nyt samarbejde mellem YouSee og Netflix bliver danskernes foretrukne
streamingtjeneste fra i dag en del af YouSee’s fleksible Bland Selv-univers.
Rigtig mange danskere elsker Netflix. Det har derfor længe været en ambition for
YouSee at kunne tilbyde verdens mest populære streamingtjeneste i Bland Selv,
hvor tv-kunderne selv blander tv-kanaler og streamingtjenester i en skræddersyet
og fleksibel pakke.
Netflix blev lanceret i Danmark i 2012, og siden da har streamingtjenesten
fokuseret mere og mere på europæisk indhold som f.eks. ’Den som dræber’, ’Rita’,
’Broen’ og ’Dicte’, som mange danskerne kender og holder af. Tidligere i år
havde ’The Rain’, Netflix’ første originale danske serie premiere, og den er
blevet så godt modtaget, at den i 2019 bliver fulgt op af en sæson to. Derudover
har Netflix flere originale serier fra de nordiske lande på vej, herunder
’Quicksand’ fra Sverige og ’Ragnarok’ fra Norge.
Med muligheden for at tilføje Netflix til tv-pakken kan jeres medlemmer og
beboere få al deres underholdning samlet ét sted, skræddersyet til deres
individuelle behov. Med tv-boksen kan man nemlig zappe let fra Nyhederne til
Netflix’ enorme underholdningsunivers, og i 2019 vil der også blive tilføjet en
dedikeret Netflix-knap på fjernbetjeningen.
Fakta om Bland Selv og Netflix
l Jeres medlemmer og beboere med en Bland
Selv-pakke kan nu blande Netflix i deres udbud og frit vælge mellem de tre
Netflix-abonnementer (Basis, Standard og Premium)
l Knap 200.000 danskere har nu Bland Selv, de kan
fra i dag vælge Netflix
l Tre ud af fire, som vælger Bland Selv, vælger en
eller flere streamingtjenester
l I Bland Selv kan man vælge mellem 11
streamingtjenester og mere end 50 tv-kanaler
l Med Netflix i Bland Selv får man adgang til
streamingtjenesten via YouSee Tv-boksen og via alle andre Netflix-supporterede
platforme
l Vælger man Netflix i Bland Selv skal man kun
betale én regning. Det gælder også tv-kunder uden Bland Selv, der nu også kan
betale deres Netflix-abonnement via deres YouSee-regning.