Kanalomlægning 2022 foregår i år over en kort periode, hvor kun få beboere og
medlemmer får behov for at lave en manuel kanalsøgning på deres tv. Som et nyt
tiltag vil kommunikation om kanalændringen ske direkte på jeres
beboere/medlemmers tv-skærme - på de tv-kanaler, der berøres af kanalændringen.
Som tidligere udmeldt, sker der nedenstående ændringer i YouSee’s faste
tv-pakker.
• Nye kanaler i Grundpakken er TV 2 NEWS og TV3 Puls
• Nye kanaler i Mellempakken er Nickelodeon, Nicktoons og Nick Jr
• Nye kanaler i Fuldpakken er Paramount+ Movies og Paramount+ Series
• En nyhed i Fuldpakken er også streamingtjenesten Viaplay via Viaplay-appen. Vi
er i gang med at sende breve eller mail til beboere/medlemmer med Fuldpakken.
Her modtager de information til aktivering af Viaplay-appen.
Xee bliver til See
Den 30. december skifter tv-kanalen Xee navn til See, hvilket betyder et kort
ophold i sendefladen fra ca. kl. 9.45-11.00. Der vil være et skilt på kanalen,
når vi laver skiftet. Jeres beboere/medlemmer skal ikke selv gøre noget.
Ændringen sker automatisk.
See-kanalen vil fortsat vise prisvindende dansk egenproduceret underholdning med
YouSee Originals som Sunday og 29 samt topfodbold fra Premier League og
Bundesligaen. Med See, som den nye kanal, vil der fra årsskiftet også være
serier fra NENT’s store katalog.
Sådan foregår kanalomlægningen 2022
For at sikre at alle kan se TV 2 NEWS og TV3 Puls allerede fra nytårsdag
placeres de 2 kanaler på to midlertidige kanalpladser inden selve
kanalomlægningen. Det betyder, at beboere/medlemmer med en Grundpakke kan se TV
2 NEWS og TV3 Puls fra 1. januar 2022.
De midlertidige kanalpladser er:
TV 2 NEWS på kanalplads 11
TV3 Puls på kanalplads 100
Kanalændring hos beboere/medlemmer med en tv-pakke via YouSee Tv-boksen
I perioden 4. - 7. januar opdaterer vi YouSee Tv-boksen. Ændringerne i
tv-pakkerne sker automatisk via boksen, og der er ikke behov for
kanalindstilling. Tv-boksen sikrer adgang til de nye kanaler.
I perioden 4. - 7. januar bliver ændringerne også gennemført på vores web- og
app-tjenester: tv.yousee.dk og Tv & Film-app’en.
Kanalændring hos beboere/medlemmer med tv-pakke via kabel-tv-stikket og YouSee
Kort
Kanalomlægningen er klar fra den 4. januar. Fra den dato kan beboere/medlemmer
lave en kanalsøgning på tv’et og derved få de nye kanaler og korrekte
kanalpladser gældende for deres tv-pakke. Fra 4. januar vil TV 2 NEWS
eksempelvis være placeret på kanalens nye kanalplads 8.
Hos et flertal af beboere/medlemmer vil deres tv automatisk foretage en
kanalsøgning, der sikrer de nye kanaler og kanalpladser.
Hos et mindre antal af jeres beboere/medlemmer, kan der være behov for en manuel
kanalsøgning. Fra den 11. januar og i et par uger frem, vil de kunne se et skilt
på de tv-kanaler, der er ændret i forbindelse med kanalomlægningen. På skiltet
er der information om, at kanalen er ændret, og at man skal genindlæse sine
tv-kanaler på tv’et. På skiltet er der også henvisning til yousee.dk/kanaler med
guides til manuel kanalsøgning.
Skilte vises fx på TV 2 NEWS, TV3 Puls og de fire C More-kanaler.
Bemærk!
Hvis I selv sammensætter jeres tv-udbud, vil kanalomlægningen og den nye
kanalrækkefølge ske ifølge den aftale, I har lavet med os.
Se kanaloversigtt 2022
som PDF her (der åbnes i nyt vindue)
Venlig hilsen
YouSee