YouSee opgraderer streamingtilbud med Disney+ fra
marts måned.
Siden lanceringen af Disney+ i september 2020, har danskere med et
abonnement på Disney+ kunne nyde en bred vifte af verdensklasseindhold fra Star
Wars og Marvel såsom The Book of Boba Fett og Eternals, såvel som gamle og nye
klassikere fra Disney og Pixar, herunder for eksempel den seneste
blockbuster-klassiker Encanto, og generel underholdning under Star, såsom de
nyeste sæsoner af Grey's Anatomy, den roste musikdokumentarserie The Beatles:
Get Back og den nye hitserie Pam & Tommy.
Disse og mange flere bliver snart tilgængelige for YouSee-kunder, når et nyt
samarbejde mellem Nuuday og The Walt Disney Company Nordic, åbner op for, at
YouSee-kunder i løbet af marts kan inkludere Disney+ i deres abonnement.
”Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde Disney+ til YouSee’s mange kunder og
give dem nem adgang til tusindvis af film og serier fra Disneys
verdensklassestudier. Vi har længe samarbejdet med Nuuday, og jeg ser frem til
at arbejde endnu tættere sammen med dem gennem disse helt nye tilbud til
kunderne,” siger Hans van Rijn, SVP og Country Manager, The Walt Disney Company
Nordic and Baltic.
Med det nye samarbejde udvider YouSee yderligere sit markedsledende fleksible
underholdningstilbud, Bland Selv, hvor danskerne selv kan sammensætte en pakke
bestående af deres yndlingstv-kanaler og -streamingtjenester. Med Disney+ som en
del af Bland Selv kan YouSee nu tilbyde danskerne adgang til de fem største
streamingtjenester i Danmark - Netflix, TV 2 Play, Viaplay, Disney+ og HBO Max.
”Langt størstedelen af os ser både tv- og streaming i løbet af en uge. Med Bland
Selv får man som kunde mulighed for at gøre netop dette på en nem og intuitiv
måde. Tilføjelsen af Disney+ i Bland Selv er en klar styrkelse af vores tilbud,
og vi glæder os til - som de første i Danmark - at kunne give vores kunder
adgang til store titler som Turning Red, The Mandalorian og The King’s Man,”
fortæller Christian Morgan, CEO hos YouSee.
YouSee Bland Selv kunder kan tilvælge Disney+ som del af deres abonnement fra
marts måned.
Om Disney+
Disney+ er det dedikerede streaminghjem for film og serier fra Disney, Pixar,
Marvel, Star Wars og National Geographic sammen med The Simpsons og meget mere.
På udvalgte internationale markeder inkluderer det også det nye, generelle
underholdningsindholdsmærke, Star. Streamingtjenesten fra The Walt Disney
Company, Disney+ er en del af Disney Media & Entertainment
Distribution-segmentet. Tjenesten tilbyder reklamefri streaming sammen med en
stadigt voksende samling af eksklusive originalt indhold, herunder spillefilm,
dokumentarer, live-action og animerede serier og indhold i kort form. Med hidtil
uset adgang til Disneys lange historie med utrolig film- og tv-underholdning er
Disney+ også den eksklusive streamingtjeneste for de nyeste udgivelser fra The
Walt Disney Studios. Og gennem Star tilbyder den det seneste fra 20th Century
Studios, Disney Television Studios, FX, Searchlight Pictures og mere. For mere,
besøg disneyplus.com, eller find Disney+-appen på de fleste mobile og
tilsluttede tv-enheder.
Om YouSee Bland Selv Med Bland Selv fra YouSee får du en Grundpakke med de mest populære
tv-kanaler, og på toppen af den kan du frit vælge mellem mere end 50 tv-kanaler
og 12 populære streamingtjenester – bl.a. Netflix, TV 2 PLAY, Viaplay, HBO Max
og snart også Disney+. Du blander selv din pakke og kan nemt skifte, når du
får lyst til at prøve noget nyt. Det tager det kun et par minutter. Og vælger
du noget nyt, kan du altid udskifte det igen efter 30 dage.