Om det er til streaming af den nyeste serie, hjemmearbejde og skole eller til
robotstøvsugeren og elbilen, så er wifi-netværket blevet en essentiel del af
hverdagen for de fleste danske familier. Dog er det langt fra altid, at
kvaliteten af internetforbindelsen eller sikkerheden følger med vores
forbrugsvaner. Derfor har YouSee opdateret deres routere med et stort
teknologisk løft og lanceret helt nyt wifi-koncept, som vil kunne mærkes blandt
kunderne:
“Med vores opgraderede routere giver vi danskernes wifi et kæmpe teknologisk
løft - både hvad angår sikkerhed, kvalitet og kontrol.
Som noget helt nyt vil der være et indbygget sikkerhedslag, som vil dække alle
enheder, der er tilknyttet, og beskytte bedre mod hacking, virus og andet skidt,
der ellers kan komme ind med en ubeskyttet internetforbindelse. Med vores gamle
løsning kunne vi se, at kun
17% havde aktiveret sikkerhedspakken. Nu får man det automatisk med fra dag ét,
og kræver ingen installation.” fortæller Christian Morgan, CEO for YouSee og
fortsætter:
“Samtidig bygger løsningen på den nyeste, intelligente mesh-teknologi, der gør
at kunden langt nemmere vil kunne udvide sit netværk i hjemmet og få bedre
forbindelse - om det så er arbejdsværelset på loftet eller teenageværelset i
kælderen, der har dårlig dækning. Men faktisk viser vores tests af den nye
YouSee-router, at imponerende 87% af danske husstande vil få dækket deres behov
af routeren alene.”
Her kan du læse mere
Læs mere om YouSee Mesh.